Kom I Kog

Alt det gode på bordet …

Clafoutis

Denne dessert kommer oprindeligt fra Limousin regionen i Frankrig og bliver traditionelt lavet med sorte kirsebær, men findes i et utal af variationer med anden frugt, såsom æbler, pærer, solbær, ferskner, blommer eller rabarber, under navnet Flaugnarde.

Om kirsebærene skal udstenes eller ej, har siden tidernes morgen været genstand for en nærmest religiøs diskussion. Personligt foretrækker jeg, i min magelighed, dog udstenet frugt.


Dette er en lidt mere sponge cake agtig version, som jeg tror at det hedder på dansk. Den falder nok lidt mere i skandinavens smag, der ofte foretrækker de lidt tungere kager.

20130611_017.jpg

Desserten serveres lun, hvor den klart gør sig bedst. Pakket godt ind i, så den bevarer fugtigheden, er den også glimrende dagen efter.

Serveret med en klat vanilleis, Crème Chantilly eller Creme Fraise rørt op med lidt vanillesukker, højnes den lige en tand.

  • 3 dl mælk
  • 3 æg
  • 2½ dl sukker/flormelis
  • 3 dl mel
  • ½ tsk stødt kanel (Erstat evt. med skal af en citron og 1 tsk vanillesukker)
  • Et nip salt
  • 2 spsk smeltet smør
  • ½ kg kirsebær, friske eller syltede (bland eventuelt Amarena kirsebær i)

Sæt først ovnen på 180 grader og smelt smøret. Rør smørret sammen med mælk, æg, sukker, kanel og mel sammen med halvdelen af den smeltede smør, indtil der ikke er flere klumper.

Smør et fad med en bundflade på på 400-450cm2 (alle bærene skal kunne ligge i et lag) med resten af smørret og hæld et tyndt lag dej i bunden og bag det i omkring fem minutter.

Tag fadet ud og bred kirsebærrene ud på bunden. Hæld den tilbageblevne dej over og bag det hele i omkring 30 minutter, til den er hævet og gyldenbrun.

Tag den ud og lad den køle lidt af og server den med til flormelis drysset over.

Tags: ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

two + ten =

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Seneste kommentarer

Kategorier