Arkiv for Fisk – hovedret

Fiskefad Nummer To

Ifølge videnskaben bibeholder frosne grøntsager de fleste vitaminer og mineraler, så rent ernæringsmæssigt er der ikke noget i vejen med disse, det er bare lidt mere behageligt at tygge i friske end frosne grøntsager, der lider betydelig skade ved optøningen.

I forbindelse med dette fad valgte jeg at benytte en vanlig pose frosne wok grønsager. Denne blanding indeholder vandķastagne, der beholder det meste af sin knasende sprødhed.

DSC_0114.JPG

  • 2-3 Sejfiletter (frosne)
  • 1 pose frosne grøntsager (Wok)
  • 150-200g rejer (frosne)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 tsk. hakket chili / Sambal Oelek
  • 6 Fed hvidløg
  • Rasp
  • Olie (Raps- / olivenolie)

Kog først pastaen, efter anvisningen på posen. Når du har drænet pastaen, så giv den at godt skvat koldt vand fra hanen og dræn igen – hvilket sørger for at tilberedningen ikke fortsætter.

Svits hvidløg og chili på en pande i nogle minutter og kom grøntsagerne på. Træk frosten ud af dem og tilsæt de hakkede tomater og den kogte pasta.

Olier bunden af et ildfast fad, med høje kanter. Kom et par skivede fed hvidløg nederst og læg derpå sejfiletterne i et enkelt lag. Kom herpå grøntsagssovsen i et jævnt lag. Drys med rasp og giv lidt olie eller et par små smørklatter på.

Smid fadet i ovnen i 10-12 minutter ved 180-200 grader.

Share

Middelhavs fiskefad

Fisk kan sagtens tilberedes let og hurtigt i ovnen. Da fisk og skaldyr er delikate og skrøbelige, bør retten være så enkel som mulig. Ligeledes skal man passe på ikke at overtilberede dem – det drejer sig om minutter, hvor let de tager imod varmen varierer fra fisk til fisk.

Til dette lette, hurtige fad kan benyttes enhver form for rimelig fast fisk. Det kan være den herlige sej (foretrækker personligt mørksej) – naturligvis friskfanget fra Nordsøen. I modsætning til sin fætter torsken – findes sejen stadig i rigelige mængder.

DSC_0100.JPG

Man kan ligeledes, i en snæver håndevending, benytte den asiatiske Pengasius – der meget hurtigt har fået tiltusket sig en god bid af lavprismarkedet og idag fås allevegne også fra bæredygtige dambrug. De har også en tendens til at være en tand mere faste end mudderversionerne.

  • 300g fast fisk (2 filetter)
  • 3-4 Modne tomater i skiver
  • 3-5 fed hakket hvidløg
  • Olie (Raps- / olivenolie)
  • Evt. Knust/frisk chili
  • Evt. Frisk/tørret basilikum

Kom lidt olie i bunden af et ildfast fad og fordel hvidløget i fadet. Krydder fiskefiletterne og læg dem så de ikke overlapper hinanden i fadet. Drys lidt basilikum og chili henover dem. Skær tomaterne i skiver og dæk filetterne med disse.

Slut af med lidt salt, peber, basilikum og olie. Sæt fadet i en ovn opvarmet til 170-180 grader i en 10-15 minutter.

Server med en frisk salat og en humpel nybagt brød, til en hurtig frokost eller forret, eller for eksempel med kogte ris eller kartofler som en let hovedret.

Share