Kom I Kog
Alt det gode på bordet …
Kikærtegryde
- 4 dl Kikærter
- 3 løg
- 6 fed hvidløg
- 1 stor dåse tomatpure
- 1 stor aubergine
- 750g kartofler
- 1 spsk Sambal Olek
- 1 spsk sød/mild paprika
- 1/2 tsk cayenne
- 1 grøntsags bouillonterning
- 2 tsk groft salt
- Vand, til det dækker
- 4 spsk Olie
- 2,5 dl grov bulgur
- 1 bundt finthakket bredbladet persille
Kikærterne lægges i blød i rigeligt vand, natten over (Minimum otte timer).
Udblødningsvandet hældes fra og kikærterne skylles grundigt. De hældes i en skål og stilles til side.
Løg og hvidløg hakkes groft. Aubergine og skrællede kartofler, skæres i store tern. I en stor gryde svitses løg og hvidløg, i et minut. Auberginen kommes ved og svitses med, indtil auberginen bliver lidt blød.
Sambal Olek og krydderier kommes ved og steges med et øjeblik. Tomatpureen tilsættes og svitses med i 20 sekunder.
Kartofler og kikærter kommes i gryden. Vand tilsættes til det hele er dækket.
Gryden småkoger under låg i fem kvarter.
Bulguren kommes i og simrer med i 12 minutter. Den grofthakkede persille kommes i og gryden tages af ilden.
Lad retten hvile i fem minutter, inden serveringen. Serveres eventuelt med tyrkisk brød.
Skriv et svar